|
Grå stær er en skyet eller uigennemsigtig del af den normalt klare naturlige øjenlinse. Efterhånden som uklarhederne tager til, forhindrer de lysstrålerne i at passere gennem linsen for at fokuseres på nethinden, som er det lysfølsomme væv bagtil i øjet.
Øjets linse er lokaliseret bag ved regnbuehinden, den farvede del af øjet, og pupillen, øjets runde mørke centrum. Talrige små spindelvævslignende tråde holder linsen på plads bag pupillen inde i øjet.
Linsen består af 3 dele: Kapslen, kernen og barken. Den yderste membran, kapslen, omgiver barken, som en klar plastikpose. Barken omgiver selve kernen, der sidder midt i linsen. Hvis man ser på linsen som en frugt, så er kapslen skindet, barken kødet og kernen er stenen i frugten.

|
|