Operationer
Hos www.graastaer.dk er vi specialiserede i behandling af grå stær i Aarhus-området. Vores erfarne læger og avancerede teknologi sikrer den bedste behandling og bedst mulige resultat for vores patienter. Kontakt os i dag for en konsultation.

Grå stær operation
Grå stær operationen udføres af en øjenlæge med speciale i grå stær. Her i klinikken udfører Peter Jeppesen alle grå stær operationer. Operationen indebærer at øjenlægen fjerner den uklare linse fra øjet, og derefter indsætter en kunstig, klar linse i øjet. Operationen foregår i lokalbedøvelse, hvor der gives bedøvende øjendråber, da dette medfører en smertefri operation. Når du, på operationsdagen, er blevet modtaget på klinikken, vil vi dryppe dit øje flere gange med øjendråber, som udvider pupillen. Hvis du ønsker det, er der også mulighed for at få en beroligende tablet. Når du er klar til operation, vil du blive ført ind på operationsstuen.
Konsultation og diagnose
Inden operationen bliver de undersøgt af optikere og øjenlæge for at stille en diagnose. Hvis du har udviklet grå stær, vil de komme til en yderligere forundersøgelse, hvor der vil blive taget en række mål af øjet for at beregne hvilken kunstig linse, der skal implanteres.
Hvis de har fået konstateret grå stær, ville der sendes elektronisk recept på to øjendråber til dit apotek: en NSAID (inflammationsdæmpende og let bedøvende) og en steroid (inflammationsdæmpende). Der kan hentes 3 portioner af hver og vi anbefaler at hente en ny portion ved hver operation. Dryp 3 gange dagligt, start dagen før operationen og fortsæt i 3 uger efter. Dryp også om morgenen på operationsdagen.
Opfølgende behandling
Du må tage hjem efter operationen uden øjenklap og gerne bruge dine normale briller. Synet er sløret i starten, men bliver gradvist bedre over få dage. Let ubehag og smerter kan forekomme og lindres med håndkøbsmedicin. Tørhed og grusfornemmelse kan vare i måneder og behandles med smørende dråber fra apoteket. Tag den med ro første uge og undgå hård fysisk aktivitet. Vent 2 uger med svømning og havbad, men gåture og brusebad er tilladt. Du må gerne læse og se TV. Arbejde kan normalt genoptages efter 1 uge. Undgå at gnide i øjet de første 2 uger. Dup eventuelt tårer med en ren papirserviet.